søndag, august 11

Storytelling

Med jævne mellemrum får nye buzzwords luft under vingerne. De seneste to år er jeg oftere og oftere stødt på begrebet 'storytelling' i mit arbejde. Nu ser jeg at der sågar tænkes sammenhænge mellem KM (Knowledge Management) og Storytelling i en artikel i e-learningpost.
Guruerne er stadig Larry Pruzac og John Seely Brown.
Det som slår mig er at mange af dem som ser noget i dette - og sælger det på markedspladsen - er clueless i anden potens jakkesætklædte handelshøjskoleuddannede forretningskonsulenter.
Når jeg så ser hvordan nyuddannede humanister fra universiteterne løber som lemminger ud i arbejdsløshed - uden at opdage hvad de kan. Når jeg ser det, så undrer jeg mig over at der er så lidt fokus på at se indholdet i de humanistiske uddannelser som erhvervsrelevant. Det undrer mig at man ikke kan se at der ikke skal laves så meget om i indholdet af uddannelserne. Det undrer mig at man ikke kan se at det er holdningen på universiteterne - og holdningen i erhvervslivet - det er galt med.

Styling

Det tager sgu tid at få stylet sin blog.
Blogger lægger nogle foruddefinerede styles, som man kan vælge imellem. Ikke noget at råbe hurra for. Specielt ikke når alle andre bare tager en af de tilgængelige.
Her har jeg foreløbig masseret lidt på en eksisterende.
Hvis du selv bruger Blogger kan du sikkert gætte hvilken.

Weekendavisen

Jeg er blevet mere og mere vild med Weekendavisen. Jeg startede med at holde den fordi jeg ikke kunne finde noget bedre. Anne Knudsen blev jeg hurtigt fan af. Det var jeg nu i forvejen. Nu kan jeg nærmest ikke undvære hende.
Lars Bukdahl er også en af mine favoritter. Han er så øretæveindbydende drengerøvet at man ikke kan lade være med at holde af ham. Han har den frækhed at være helt subjektiv og pisse andre op og ned ad ryggen. Så han får også nogle tæv. Der var dog et par uger for nogle måneder siden hvor jeg synes at han var patetisk. Måske vender jeg tilbage til det.
Så er Dorte Karrebæk begyndt at tegne. Der var lige et læserbrev fra en tilfældig kiosk-køber der var blevet fornærmet over at hun havde tegnet en tissekone på forsiden. UHA da da da da.

Sveder

Jeg sidder her en søndag eftermiddag og sveder på mit arbejde.
Ind i mellem laver lidt blog.

Efter at jeg har forsøgt forskellige måder at få noget på nettet, har jeg valgt denne metode.
Blogger giver mig mulighed for at overlade administrationen til andre - samtidig med at jeg bevarer mit eget domain.
Derfor - mens jeg venter på at få PostNuke til at køre ordentligt vil jeg gå i gang med at skrive i Blogger.
Efter at have fået det til at virke på ca 15 minutter har jeg nu været inde og ændre i nogle settings.