Corporate Anthropology

At se virksomheder som kulturer og at anskue dynamikkerne i disse kulturer på en dynamisk og kompleks måde. Det er meget moderne og i mine øjne meget godt.
Når jeg kommer til at tænke på dette nu, så hænger det sammen med at jeg læser om Blogging som Storytelling, som meningsdannelse og videndeling i virksomheder.
Hvis videndeling sker gennem en relativt uformel blogging-aktivitet på et intranet, samt i diskussionsgrupper, så vil det være overladt til computerne at skabe systematik og orden - kategorier med mere - ved at 'sifte' igennem al den information der genereres.
Jeg er en stor tilhænger af at lade mennesker være mennesker - og at lade være med at forsøge at ændre deres vaner over en nat.
Derfor tror jeg mere på at man stiller simple redskaber til rådighed - end jeg tror på at man installerer et komplekst system som brugerne skal bruge tid på at lære at benytte rigtigt. Jeg er overbevist om at KM succes'en bliver hæmmet af at systemerne er systemorienterede og ikke menneskeorienterede - selvom man ofte siger det modsatte.
KM, CRM osv KAN ikke være komplekst - hvis vi vil have andre end de virkelige eksperter med.
Derfor - KISS!

Storytelling II

Det jeg egentlig ville sige var - at artiklen i learningpost var en indgang til at se BLOGGING som et storytelling-teknologi, som kan lægges i forlængelse af e-learning systemer og på den måde fungere som et simpelt KM (Knowledge Management) system. Artiklen indeholder anvisninger på hvordan.

Mere end én blog?

Jeg overvejer om jeg skal splitte op i flere blogs
1) en fag- og teknologi-blog om computerkultur
2) en brokblog med politisk ævl

Det kan være at opsplitningen bør være anderledes.
Det kan være at det bliver for meget.
Men hvis nogen skulle være interesserede i at læse mig faglige stof er det jo ikke sikkert at de gider at læse mit politiske stof.

De gamle på 60

Efterløn som 60 årig.
Så vil man da skide på om vi andre skal tjene pengene til det.